Udredning for autisme

Forstyrrelser på autismespektret kommer ofte til udtryk i sociale relationer. Hvis du eller et familiemedlem oplever den type problemer, kan en udredning hos en privatpraktiserende psykiater hjælpe med at komme videre i livet.

Hos ADHD-lægen bliver du set af den samme speciallæge i psykiatri gennem hele dit forløb.

Diana Kristensen

Tegn på autisme

Sanseoverfølsomhed
  • Lyde kan fx være virkeligt irriterende (en der smasker, et ur der tikker, høje, skarpe lyde osv.)
  • Lys kan gøre ondt i øjnene, og man er nødt til at bruge solbriller, også når det er overskyet.
  • Tøj mod kroppen kan være svært ved at udholde – fx uld eller tøj der strammer.
  • Mad med særlig smag eller tekstur man ikke kan døje – fx champignon, blævermad, skalddyr osv.
  • Kulde/varme – man kan have svært ved at regulere sin kropstemperatur. Så enten er det alt for varmt, eller også fryser man hele tiden
  • Lugte – man kan have meget svært ved bestemte lugte og dufte.
Social kejtethed
  • Det er svært at have øjenkontakt
  • Det er svært at starte en samtale
  • Small-talk er udfordrende
  • Jeg kommer til at sige meget mere, end jeg egentlig havde ønsket (overshare)
  • Jeg kommenterer andre menneskers adfærd på en måde, så de bliver irriterede på mig (fx “er det ikke tredje stykke kage, du tager?”)
  • Jeg har svært ved at spørge tilbage til folk, når de fx spørger til min weekend
Konkret tænkning
  • Man har brug for konteksten og en grundig forklaring, inden man starter på en opgave.
  • ”ved halvfemtiden” findes ikke. Det er 16.30. Basta!
  • Man forstår ikke altid andre menneskers motiver, følelser og opførsel
  • Især kvinder spekulerer over samtaler, de har haft. ”Hvorfor sagde han godmorgen på den måde?”
  • Man har ikke en mavefornemmelse.

Er jeg på det autistiske spektrum?

Det autistiske spektrum
  • Det er først de seneste få år, at lægevidenskaben har fået opmærksomhed på at voksne kan have autisme.
  • Derfor er den måde man hidtil har diagnosticeret autisme, været rettet mod børn.
  • tilstanden omtales nu som Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF).
  • Og man anvender fællesbetegnelsen neurodiversitet.
  • Der er tale om en spektrum, hvor man i den ene ende er stort set normalt fungerende.
  • Og så er der den anden del af spektret, hvor man er sent udviklet og muligvis livslangt har brug for særlige støtteindsatser.
  • Man er født med sin neurodiversitet. ASF klassificeres derfor som et handicap og ikke som en sygdom.
Hvis man er i starten af spektret
  • Man vil ofte have følt sig anderledes end andre det meste af sit liv.
  • Man har oftest haft få venner.
  • Man har haft svært ved at forstå de sociale spilleregler og har ofte virket kejtet på andre.
  • Man har ofte kopieret det andre i gruppen har kunnet lide, fx tøjstil, musikgrupper, populære film mv.

Sådan foregår udredningen

  • En udredning hos mig foregår på den måde, at jeg ved første samtale gennemgår din livshistorie og spørger grundigt ind til symptomer på mange forskellige psykiske symptomer og sygdomme. Og så har jeg nogle skemaer du skal udfylde hos mig.
  • Hvis det tyder på, at du har autisme, går jeg videre med en større udredning, som du delvist laver hjemme.
  • Afhængigt af resultatet af den ekstra udredning lægger vi en plan for det fortsatte forløb.
  • Vi kigger også på, om dit job og omgivelserne på jobbet er de rette for dig.
Solnedgang

ADHD-lægen og autisme

Siden 2015

Jeg har beskæftiget mig med autisme siden 2015.

Kurser og undervisning

Jeg har deltaget i kurser i både Danmark og udlandet. Jeg har selv undervist kolleger i emnet.

Stor erfaring med udredning

Jeg har foretaget over 200 udredninger indtil videre.

Autisme og ADHD

  • Omkring 25 % af personerne med ASF (autismespektrumforstyrrelser) har også ADHD.
  • Ofte vil ADHD-symptomerne have været mere ”støjende”, så det har maskeret autisme-symptomerne
  • Personer med autisme er ikke glade for overraskelser. De har brug for forudsigelighed, struktur, rutiner. De planlægger ALT.
  • Det synes personen med ADHD er kedeligt.

Der er mange andre modsætninger, som vi gennemgår sammen i løbet af udredningsprocessen.

1   Betaling

Udredning for autisme koster 10.000 kr. og består af tre samtaler.
Start med at betale for ‘Første samtale’ – 5.000 kr. 

Du kan betale for pakke udredning for ADHD på flere måder – 7.500 kr.

  • Bankoverførsel – Lægernes Bank, reg 6771  konto 6130557
  • MobilePay nummer 12487 
    (med betaling på forhånd går der ikke tid med det ved samtalen)
  • Betalingskort eller kontant i klinikken

2   Tidsbestilling

Først sender du en tidsbestilling. Når du har fået tildelt tiden, sender ADHD-lægen en bekræftelse. Er det dit første besøg, skal du vælge konsultationsformen Første samtale.